Information til Nye Patienter i Himmelev Lægehus.

 

 

 

Velkommen til himmelev lægehus

v. Laura Sonnenborg, Peter Schou Rugolo og Randi Keinicke Mikkelsen

Himmelev Bygade 49, 1 sal.

4000 Roskilde.

Telefon: 3812 4242

 

Åbningstider:

Mandag-fredag: 7:30-16:00

Onsdag: 7:30-18:00

Konsultationer er kun efter forudgående aftale

Laboratoriet er åbent dagligt fra 7:30 til 10:30

Telefontid:  Mandag-fredag: 8-12:30 (herefter er akut telefonen åben)

 

Præsentation af huset

Vi er 3 klinikejere, Laura, Peter og Randi, der i fællesskab driver klinikken. Derudover har vi  sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og lægevikar, samt uddannelseslæger tilknyttet klinikken.

I vil som patienter i huset stifte bekendtskab med os alle, og vores personale tager sig af en del konsultationer og sidder dagligt på telefonen.

Vi er et lægehus med højt til loftet, smil på læben og det er vigtig for os at vi alle går glade på arbejde og går glade hjem. Patienten er i centrum og vi går op i, at møde vores patienter med ordentlighed og gensidig respekt.

Vores nuværende hus har nogle trapper. Er man dårligt gående, kan man bede om at blive set i stueetagen hvor der kun er 5 trin op.

Telefonisk kontakt      

Her i klinikken sidder vores personale dagligt ved telefonen fra 8-13:30 til at løse akutte henvendelse, være behjælpelig med tider ved behov eller øvrige henvendelser.

Som udgangspunkter sidder der ikke læger på telefonen dagligt.
Hvis det vurderes relevant, kan man blive ringet op af en læge ved behov.

 

konsultationer             

Disse bookes via vores hjemmeside www.himmelevlægehus.dk, på Min læge app eller ved telefonisk kontakt til klinikken.

Der er mulighed for videokonsultationer efter aftale.

Konsultationer i klinikken er som udgangspunkt a 15 minutters varighed. Har du mere end en problemstilling, er det muligt, at de må løses over flere konsultationer.  Årskontroller for kronikere bookes til en ½ time.

Første undersøgelse i forbindelse med graviditet bookes ved at ringe til klinikken, når graviditet er erkendt. Forud for konsultationen vil man modtage en e-mail med nogle papirer der skal udfyldes elektronisk.

Graviditetsundersøgelser, børneundersøgelse og årskontroller kan med fordel bookes i god tid.

Vi har hver dag akutte konsultationer i tidsrummet 11-12. Såfremt du har brug for en akut tid kontaktes klinikken telefonisk på dagen med henblik på vurdering og visitation.

Laboratoriet: har åbent dagligt fra 7:30 til 10:30 og der tages blodprøver og/eller EKG som på forhånd er aftalt med klinikken eller sygehus.
Tider kan bookes via Min Læge App’en.

 

Hilse på konsultationer

Vi har oprettet ”hilse på konsultationer” ved vores sygeplejersker, hvor vi har mulighed for at gennemgå kendte sygdomme, medicin og lægge en plan for kontroller fremadrettet.

 

Receptfornyelse          

Vi bestræber os på at recepter på medicin for kronisk sygdom, feks. blodtryksmedicin fornyes ved årskontroller og lægges til flere afhentninger.

Medicin kan fornyes via Min læge app, eller vores hjemmeside.

Afhængighedsskabende medicin, herunder morfin præparater, sovemedicin mv. skal fornyes ved fremmøde i klinikken, efter bestemmelse fra STPS.