REJSEVACCINATIONER

 
 

Rejsevacinationer

Vi tilbyder rådgivning og vaccination i forbindelse med udenlandsrejser i henhold til Statens Seruminstituts anbefalinger.

Sygesikringen honorer ikke rejsevacciner, da det er en privat sag. Rejsevacciner, vejledning herom samt rejserådgivning er derfor mod egenbetaling.

Vi rejsevaccinerer ikke gravide eller børn under 1 år. Her henvises til rejsemedicinske klinikker.

Vi er lagerførende i stivkrampe/difteri samt hepatitis A+B. Øvrige vacciner kan bestilles med ca. 1 uges leveringstid.

Sygesikringen Danmark refunderer 50% af vaccineprisen til gruppe 1,2 og 5 hvis du er medlem. Du skal selv sende dine regninger til dem.

Vi tager mod mobilepay og dankort.

 

Når du planlægger din rejse:

Du kan se dine tidligere vacciner i dit gule vaccinationskort eller på Sundhed.dk

Du kan få information om anbefalede vacciner til det enkelte rejsemål på www.ssi.dk/rejsevacciner

Nogle af vaccinerne kræver gentagelse inden rejsen. Kom derfor i god tid (gerne 2 mdr.) inden afrejsen.

Hvis du selv ved, hvilke vacciner du ønsker, kan du bare bestille en tid hos sygeplejerske eller so.su.assistent. Hvis du skal have ikke lagerførende vaccine, skal du kontakte os inden mhp bestilling. Dette gælder også ved behov for malariaprofylakse, koleravaccine og tyfusvaccine i kapselform.

Hvis du har brug for vejledning om vacciner eller rejserådgivning kan du bestille en tid hos Anette eller Anne-Marie. Rejserådgivning i 15 min.  koster 300kr. Husk at medbringe dit vaccinationskort samt oplysninger om rejsemål, evt. mellemlandinger, rejselængde samt rejseform (rygsækrejsende, charter, familiebesøg).

Alle vacciner noteres på Sundhed.dk samt i internationale vaccinationskort med officielle stempler. Det er en god idé at medbringe vaccinationskortet på rejsen.

Opbevar gerne dit vaccinationskort sammen med dit pas ude som hjemme, da du typisk bruger dem sammen.

 

Highschool i USA

Hvis du skal på highschool i USA kræver uddannelsesinstitutionen en lægeudfyldt attest samt en række vacciner, blodprøve samt mantoux-test (tuberkulosetest).

Husk at medbringe disse attester ved konsultationerne.

Du skal bestille en lægetid på 30 minutter til at få udfyldt attesten.

Du skal bestille en tid hos Anette på 30 minutter til vaccinedelen.

Begge konsultationer, blodprøve samt Mantoux-test koster 1200kr, som skal betales ifm. vaccinekonsultationen. Betaling af vacciner kommer herudover.

 
 
 
Vaccinationsinformation
 
Vaccination Antal doser Sidste dosis før rejsen Varighed efter alle doser
Difteri-Tetanus 1 7 dage 10 år
Difteri-Tetanus-Kighoste 1 7 dage 10 år
Poliovaccine 1 7 dage Livslang
Influenzavaccine 1   1 år
Hepatitis A Børn/Voksne 2 14 dage Mindst 40 år
Hapatitis B Børn/Voksne 3 14 dage Livslang
Hepatitis A+B Børn/Voksne 3 14 dage Hep. A Mindst 40 år. Hep. B Livslang
Hepatitis A+B Børn<15 Ambirix 2 14 dage Hep. A: Mindst 40 år. Hep. B Livslang 
Gul feber 1 10 dage Livslang
TBE 3   3 år
Japansk hjernehindebetændelse 2+1 1 år + 3 år 2 år. Livslang efter 3. dosis
Meningokok type B 1 14 dage Mindst 3 år
Meningokok type A,C,W-135,Y 1 14 dage 5 år (kun 2 år til Mekka)
Pneumokok 13 valent 1    
Pneumokok 23 valent 1   Mindst 5 år
Rabies (hundegalskab) 2+1 14 dage 1 år. Efter 3. dosis mindst 5 år
Helvedesildvaccine 1   Ukendt
Skoldkoppevaccine 2   Ukendt
Tyfus injektionsvaccine 1 10 dage 3 år
Tufus kapselvaccine 3 10 dage 3 år
Kolera drikkevaccine 2 7 dage 2 år
Malariapiller Under rejsen + 7 dage efter 1-2 dage  

Sidst opdateret februar 2020

Der er mulighed for at søge mere uddybende information på nedenstående links

 

STATENS SERUMINSTITUT

REJSEDOKTOR

UDLANDSVACCINATION